På baggrund af de udsendte spørgeskemaer er der vist interesse for at fortsætte klubbens aktiviteter frem efter generalforsamlingen. Det er derfor besluttet at fortsætte med ugentlige turneringer i hurtigskak, der afsluttes hver gang med en præmie (1 fl. vin) til vinderen, der er den spiller, der opnår højst fremgang i rating pr. kamp/turnering. Så kan alle være med og vinde. Den afsatte spilletid afhænger af antal fremmødte pr. gang. Den 1. turnering spilles onsdag den 29. marts, og der spilles frem til onsdag 3. maj 2023.
