Formanden bød velkommen til en ny skaksæson, hvor der var mødt 8 mand – 7 “gamle” og 1 ny mand – der havde en hygggelig aften med en gang hyggeskak. Flemming oplyste om de kommende turneringer, som bestyrelsen var blevet enige om. Der startes med en turnering i hurtigskak over 3 runder, hvor der kan bankes lidt rust af, inden vi for alvor tager fat. Klubturneringen starter onsdag 4. oktober og kører over 10 runder. Ind imellem kommer holdturneringen med 1. runde den 1. november, hvis alt går vel og der kommer en ny turneringensleder og sætter skibet i gang.
Den store begivenhed er besøget af stormester Jacob Aagaard, der er rundet af Frederiksværk Skakklub, og som nu vender tilbage til sit ståsted og vil fortælle om sit liv og levned i skakkens tjeneste. Der bliver sikkert også mulighed for en gang simultanskak. Det har været avisomtale om besøget, der finder sted den lørdag den 23. september fra kl. 1000, og som fortjener stor opbakning.
